Pizzasnegle

Ingredienser

  • Til dejen bruges
  • 50 g gær
  • 1 dl vand
  • 2 dl creme fraiche 18%
  • ca 425 g mel (ca 7 dl)
  • 1 tsk groft salt
  • 100 g smør eller margarine
  • 1 æg
  • Til fyldet bruges
  • Parmaskinke (tre pakker á 60 gram)
  • Tørret basilikum
  • Tørret oregano
  • Tre kugler mozzarella
  • 2 dl mosede tomater (ikke puré)

Fremgangsmåde

Gæren røres ud i vandet, hvorefter creme fraiche tilsættes. I en anden skål smuldres smørret i 400g mel.

Tilsæt gærvand, salt og æg til melet og ælt godt. Tilsæt mere mel til en passende konsistens.

Lad dejen hæve i en halv times tid.

Når dejen har hævet slås den ned og deles i tre stykker. Hvert stykke rulles ud til ca. 20 x 60 og fordel mosede tomater, skinke, ost og krydderier på dejen.

Rul den sammen på den lange led, skær enderne fra og del dejen i ca. 8 snegle. Hver snegl kommes i en papirsform hvorefter de efterhæver i 15-20 minutter. Bages ca. 15 minutter ved 225 grader.