Citronmarineret laks m/ peberrodsdressing

Ingredienser

  • 6 pers.
  • 5-600 g laksefilet m/ skind
  • Marinade:
  • Revet skal af en usprøjtet citron,
  • saft af 3-4 citroner,
  • salt
  • Dressing;
  • 2 dl stiftpisket piskefløde,
  • 3-4 spsk creme fraiche,
  • 1 spsk citronsaft,
  • salt, hvid peber,
  • 1 spsk revet peberrod

Fremgangsmåde

Bed fiskehandleren om at fjerne alle ben i laksen. Bland revet citronskal med saften af 4 citroner. Læg laksen i et fad og hæld saften over. Drys med salt og dæk den til. Stil i køleskabet mindst 4 timer. Vend fisken af og til.

Bland alle ingredienserne til dressingen.

Skær laksen i tynde skiver på skrå ned mod skindsiden. Start fra den tykke ende.

Pynt med dressing, citronskiver og karse.

Serveres med brød til, gerne surbrød.