Pølsehorn

Tilføjet af: BiShop
Tilføjet: 17. apr 2002, 18:16
Portioner/styk: 24
Forberedelse: 45 min
Tilberedning: 60 min
Land: Danmark
Årstid:
Højtid:
Kategori: Skole / madpakke
Tidspunkt: Frokost
Vist: 162325 gange
Printet: 9553 gange
Karakter: Hel kokkehueHel kokkehueHel kokkehueHel kokkehueHel kokkehueHel kokkehueHel kokkehueHel kokkehueTom kokkehueTom kokkehue   8, 48 har stemt
Bruger kommentar: 34 stk, Læs - Skriv ny

Ingredienser

50 g gær
1 dl vand
2 dl creme fraiche 18%
ca 425 g mel (ca 7 dl)
1 tsk groft salt
100 g smør eller margarine
1 æg
24 halve party pølse

Endvidere:
Sennep


Fremgangsmåde

Rør gæren ud i vand. Tilsæt creme fraiche. Kom ca 400 g mel i en skål. Smuldre fedtstoffet heri og tilsæt salt, gærvand og æg. Slå dejen sammen. Tilsæt resten af melet, til dejen har en passene konsistens, og ælt den godt sammen. Dejen skal være let at arbejde med. Lad dejen hæve i ca 30 min.

Del den så i 3 lige store stykker, og rul dej-stykker ud i en cirkel. Del hver cirkel i 8 lige store trekanter. Smør lidt sennep i den brede ende og læg en halv party pølse på hver trekant og rul så sammen til det bliver et horn.

Lad hornene efterhæve i ca 15 min. Pensel med æg og bag dem i ca 15 min ved 225 grader (200 grader i varmluft ovn)


Brugernes kommentar


pølsehorn, af F.L.T. fredag den 15. august 2003, 14:48

Det lyder voldsomt med al den smør,
jeg ville ikke bage dem.
F.L.T.


De bedste pølshorn nogensinde., af ikn torsdag den 21. august 2003, 19:34

Det er muligt, at det lyder af meget med det smør, men vi har aldrig fået så gode pølsehorn før, jeg har smidt mine gamle opskrifter ud på pølsehorn. Ud af 10 kokkehuer så får de her 11. De er stadig lækre dagen efter, når ungerne skal have dem med i skole.
MVH: Ida og Co.


MEGA gode pølsehorn, af a.n mandag den 17. maj 2004, 20:57

Godt nok er der en del smør i disse pølsehorn, men de er vildt gode. Det var første gang jeg prøvede dem og det bekymrede mig slet ikke da jeg bagte dem. Da de var færdige kunne jeg næsten ikke vente med at smage dem. De så vildt gode ud da jeg tog dem ud af ovnen. de havde en dejlig gylden farve. Så selv om der er en del smør i, vil jeg meget gerne anbefale dem, og naturligvis bage dem igen.


Børnefødselsdag, af Pipsen lørdag den 12. marts 2005, 13:38

Har brugt opskriften til en børnefødselsdag, og det kan kun siges at det var en vild succes. At der er en del smør i slår ikke skår i glæden hos børn. Selv de voksne syntes de var bedre en gennemsnittet.


Børnefødselsdag, af Lisserpigen mandag den 9. maj 2005, 16:08

Jeg har idag til min datters fødselsdag prøvet at lave disse pølsehorn, og jeg har kun en ting at sige FANTASTISK, alle roste dem. Det er bestemt ikke sidste gang at jeg har bagt dem.
Mange tak for opskriften


Rigtig gode!, af lone T. lørdag den 14. maj 2005, 13:47

Jeg kan kun tilslutte mig, hvad de andre har skrevet. De smager pragtfuldt, og ungerne til vores fødselsdag spiste dem helt op, så de næsten ikke kunne spise chokoladekage og frugt bagefter. Vi har nu gemt dem to dage i køleskabet og de er stadig ikke for tørre. Det er rigtigt, at der er meget fedt i dem (men de smager ikke fede), og jeg vil nok heller ikke give ungerne dem med i madpakken alt for tit, men til festlige lejligheder er de bare perfekte. Væk med de gamle opskrifter - her er en, der virkelig dur!


Super opskrift, af mari.dk onsdag den 27. juli 2005, 15:00

MMMMMM... Har lige bagt disse fantastiske pølsehorn... De kan anbefales


Jeg ville...., af Smolfe tirsdag den 9. august 2005, 14:12

Jeg ville så netop bage dem pga. af mængden af smør... og det har jeg gjort, og de er jo fantastiske!

Vi er ikke kræsene i vores hjem med hensyn til fedt og div... det gør jo at det alt sammen smager... men alt med måde jo ;-)

Super gode pøllehorn.


mummmmms, af Siha søndag den 18. september 2005, 09:04

Det er vel nok en lækker opskrift, brødet er bare helt perfekt, lavede også et par stykker med skinke og skinkeost, det var også en succes.


SUPER!, af Fuble søndag den 30. oktober 2005, 16:40

Jeg har bagt pølsehorn efter denne opskrifte 6 gange nu og hver gang med et SUPER resultat! De er simpelthen så gode! Også selvom de har været frosset ned!


PølseHorn., af skyggetrold torsdag den 5. januar 2006, 13:04

Det er muligt at nogen mener der er rigeligt smør i,men hold da op de er bare rigtig rigtig gode,og en tur i fryseren gør dem ikke dårligerer.Super opskrift.Tak for det.Skyggetrold.


Super!!!, af Toolmaker søndag den 22. januar 2006, 16:12

Smør er en go ting


Hølseporn, af michaelsørensen tirsdag den 7. februar 2006, 22:59


Det er den dejligste pølse i hundrede år
TAK


Dejlige !, af dav fredag den 7. april 2006, 16:48

Super god opskrift. Har lige bagt dem til en påskefrokost, alle var vilde med dem. Så de blive faste til påske,- pinse- og jule frokoster.


Kanon lækre, af QueenJewel onsdag den 16. august 2006, 18:36

Jeg synes altså det er en super nem og ikke mindst lækker opskrift... Bager meget mere nu hvor jeg har denne opskrift... Det er bare så nemt...

Tusind tak...


MUMS, af mikala fredag den 13. oktober 2006, 14:22

de er nemme og lave og smager super godt vi er helt vilde med dem i vores lille familie...

mange tak


Geniale, af ostehamster lørdag den 11. november 2006, 18:18

Helt geniale pølsehorn, kan varmt anbefales!


"smuldre fedtstoffet"???, af Maria_W mandag den 18. december 2006, 22:27

Måske er det et dumt nybegynder-spørgsmål, men jeg forstår ikke helt det med at man skal smuldre smørret ned i melet. Bliver det ikke bare nogle ordentlige klumper af smør?

Det lyder i hvert fald ikke som noget, jeg kan finde ud af :o)


Smuldring af fedtstof, af ostehamster mandag den 18. december 2006, 23:31

Hej Maria,

Det er nu ganske enkelt. Du skal bare have smøret ned i melet, og så bruger du fingrene til at blande, mose og smuldre det sammen.

Det bliver en lille smule klumpet, men når du arbejder med smøret, vil det blive varmt og blødt, hvorved det bliver lettere at blande.

Håber det var svar nok :)


Jubii, af Weedbag torsdag den 15. marts 2007, 19:07

Verdens bedste pølsehorn bagt af verdens bedste kæreste.


Ost, af -Nete- tirsdag den 3. april 2007, 15:02

Bagte disse super gode horn og de er allerede væk. Det kan gøre dem endnu bedre hvis man ligger et lille stykke ost sammen med pølsen! Måååms :-)


De lækreste pølsehorn jeg har prøvet, af Aragorn mandag den 25. juni 2007, 03:10

Jeg har jagtet pølsehorns-opskrifter på nettet, og de her er sgu de lækreste, jeg nogen sinde har prøvet, meget smør eller ej.
Alle de andre pølsehorn var kedelige og tørre ved siden af, så denne opskrift er hermed kronisk installeret i min egen kogebog.
Tak til BiShop for at dele den! :-)


Tilføjelse, af Aragorn mandag den 25. juni 2007, 03:17

- hep, glemte da lige at skrive:
Prøv Nettos Brunchpølse.
De passer perfekt i størrelsen til pølsehornene, og så er de ikke så kraftigt røgede i smagen, som så mange andre pølser man kan købe.
De er godt nok råguf. :-)


det er da for klamt!, af Kirsten7 mandag den 14. januar 2008, 17:59

jeg har lige bagt de her pølsehorn og jeg må sige at jeg har aldrig smagt noget så dårligt! det er måske nogle succesfulde nogle men jeg må nu sige at de er virkelig ikke min smag!
mindre smør næste gang...


Hov hov, mere smør, af bagerdrengene onsdag den 30. januar 2008, 09:37

hey hey, smør skal der til!! Det er noget af det første man lærer på kokkeuddannelsen. Smørhed er lethed som vi siger. PS. Aragorn - BRUNCHPØLSER ER TIL BRUNCH!!

#(MumZ)#. bagerdrengene


Smør i opskriften, af Moonrise mandag den 4. februar 2008, 21:53

Hvad er i grunden problemet med sørret i opskriften - man kan altså ikke smage smørret - det kan man kun, hvis man tager et stykke brød, en bolle, et rundstykke ell. lign. og smører smør på!


Smør i opskriften, af Moonrise mandag den 4. februar 2008, 21:53

Hvad er i grunden problemet med smørret i opskriften - man kan altså ikke smage smørret - det kan man kun, hvis man tager et stykke brød, en bolle, et rundstykke ell. lign. og smører smør på!


Smør i opskriften, af Moonrise mandag den 4. februar 2008, 21:53

Hvad er i grunden problemet med smørret i opskriften - man kan altså ikke smage smørret - det kan man kun, hvis man tager et stykke brød, en bolle, et rundstykke ell. lign. og smører smør på!


Smør!, af Solsikken onsdag den 14. maj 2008, 07:32

Ja der er smør i opskriften - smør der gør dem lækre........
De 100 g skal altså fordeles på 24 stk....... Lad os se, det bliver så til - - - 4 g smør i hvert horn!


lækre pølsehorn, af biddy fredag den 1. august 2008, 21:45

De er bare lækre de pølsehorn. Vi har prøvet en del forskellige opskrifter, men ingen som denne. Helt klart en opskrift der skal bruges igen.


Man ku' jo osse...., af Moonrise søndag den 3. august 2008, 12:52

...bare ændre de 100 g smør til 3 spsk. olivenolie, hvis man ikke vil bruge smør og tilsætte ½ dl vand ud over det, der står i opskriften.


:, af davidsen torsdag den 16. juli 2009, 22:28

Et alternativ til at smide pølser i, er rød pesto.. Ved godt konceptet går lidt af pølsehorn så, men det smager fremragende (:


Bedste pølsehorn, af Tania85 onsdag den 28. oktober 2009, 11:09

Meget smør eller ej - det er de bedste pølsehorn jeg har bagt. Mums de smagte godt, det er ikke sidste gang jeg har bagt dem....


Herlige pølsehorn, af Inger Due onsdag den 4. august 2010, 16:25

- selv min mand kunne lide dem!
Jeg lavede dem med halve Houlberg Hotdog Pølser, med skinke/ost, samt med en kraftig salami og ost.
ALLE var lækre, for dejen er forrygende god!!! Inger.


Skriv kommentar til opskriften

For at kun skrive en kommentar til denne opskrift, skal du være logget ind på food4u.dk

Er du allerede medlem kan du logge ind i menu Mit food4u.dk, er du ikke medlem, kan du blive det gratis her

 
Reklamér på food4u.dk | Information | Personlige data | Regler | Kontakt food4u.dk
Copyright © 2000 - 2017 kjoelbaek.dk