Helstegt kalkun

Ingredienser

  • 1 lille kalkun ca 3 kg
  • Saft af ½ citron
  • Salt
  • Peber
  • 250 g svesker
  • 2 syrlige æbler skåret i både

Fremgangsmåde

Gnid den istandgjorte kalkun udvendigt og indvendigt med citronsaft og krydr med salt og peber. Fyld kalkunen med svesker og æblebåde og luk dem med tandstikker og kødnåle.

Læg kalkunen på en bradepande og fordel resten af sveskerne og æblebådene rundt om kalkunen.

Sæt kalkunen ind i en 175 grader varm ovn og steg den først 30 min. på den ene side og derefter 30 min. på den anden. Vend nu kalkunen med brystet opad og steg i yderligere 1 time.