Gullashsuppe

Ingredienser

  • 500 gr skært oksekød
  • vindruekerneolie
  • 2 løg
  • 1½ liter oksebouillon
  • 2 spsk edelsüss paprika
  • 1 dåse koncentreret tomatpuré
  • 600 gr kartofler
  • 100 gr hvidløgsflødeost
  • evt. persille

Fremgangsmåde

Skær kødet i tern og svits det lidt ad gangen i olie i en stor gryde. Tilsæt grofthakkede løg og svits dem med.

Tilsæt bouillon, paprika, tomatpuré, salt og peber.

Bring suppen i kog og skum den. Lad den koge ved svag varme under låg 1 time.

Skær kartofler i tern og kom dem i sammen med hvidløgsosten. Kog videre til kartoflerne er godt møre.

Smag til med salt, peber og paprika.

Serveres i dybe tallerkner drysset med lidt hakket persille.