Caesar Salad

Ingredienser

  • 1-11/2 Romainesalat
  • Dressing:
  • 1 æggeblomme, past.
  • 3 sardelfileter (saltede ansjosfileter i olie, købes på dåse)
  • 4 spsk olivenolie
  • 2-3 spsk citronsaft
  • 1 tsk Dijonsennep
  • salt, friskkværnet peber
  • Brødcroutoner:
  • 4-6 skiver italiensk brød
  • olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • frisk, høvlet Parmesan

Fremgangsmåde

Brødcroutoner: Skær skorpen fra brødskiverne og skær dem i 11/2 cm tern. Varm en pande op og rist brødet gyldent, mens man efterhånden tilsætter 1-11/2 spsk olivenolie. Tilsæt tilsidst 1 fed presset hvidløg. Lad croutonerne køle af på et par lag køkkenrulle.

Dressing: sardeller, Dijonsennep, salt, peber og citronsaft blendes jævnt. Pas på med salt, sardellerne er ret salte. Tilsæt efterhånden olivenolien, mens maskinen kører, til dressingen er jævn og tyk.

Skyl og tør salaten og snit den i passende stykker, eller lad bladene være hele, det ser dekorativt ud. Bland salaten med afkølede brødcroutoner, høvlet Parmesan efter smag og hæld til sidst dressingen over. Vent med at blande salaten, til den er serveret. (Dressingen får den hurtigt til at se lidt uelegant ud

Billeder