Meld fejl og mangler

Tilføjet af Christoffer Kjølbæk , Mandag den 15. januar 2007, klokken 16:43:59

For at gøre kvaliteten af de opskrifter der ligger på food4u.dk bedre, er det nu blevet muligt for alle brugere at anmelde fejl og mangler.

Funktionen findes i menuen "Funktioner" i højre side af skærmen, og er kun synlig når man ser en opskrift. Ved at klikke på linket "Anmeld fejl", kommer man til en side hvor man kan skrive, hvad man mener der er galt med opskriften.

Ved mindre fejl, såsom stavefejl, placering i forkert kategori osv., vil opskriften blive rettet uden videre. Men hvis det drejer sig om mængder, metoder eller andre rettelser der har større indflydelse på opskriften, vil brugeren der har tilføjet den blive kontaktet.

Jeg håber at denne funktion vil blive flittigt brugt, så kvaliteten kan blive i top :)