Michelin stjerner over København

Tilføjet af Christoffer Kjølbæk , Mandag den 16. marts 2009, klokken 22:27:48

Mange har ventet spændt på offentliggørelsen af Michelins 2009 guide, og på hvor mange stjerner der er tildelt de københavnske restauranter. Hele 14 stjerner er blevet givet, hvilket er to mere end sidste år.

Noma har beholdt deres to stjerner, mens følgende har beholdt deres ene Paustian ved Bo Bech, Kiin Kiin, Geranium, Formel B, Ensemble, MR, The Paul, Søllerød Kro, Kong Hans' Kælder samt Era Ora.

De nye på listen er Herrman i Nimb og Kokkeriet , med hver en stjerne.

Food4u.dk ønsker dem alle tillykke, og glæder sig over, at vi inden længe kan præsentere opskrifter fra mindst én af ovenstående restauranter her på siden.